Aktuelt

Aktuelt... er jo altid relativt! På HEI-tennis.dk menes dybest set information om det vi ikke lige kan finde plads, eller synes passer, til vores andre sider. Aktivitetsniveauet her svinger naturligvis efter hvilke projekter vi i klubben p.t. har gang i. Her på siden kan du finde information om hvad der sker af praktiske tiltag i klubben. Vi har vores turnerings-, trænings- og aktivitets sider der fortæller om tennis sporten. På denne side lister vi praktiske oplysninger samt opgaver vores mange frivillige bidrager og hjælper med, for at holde vores klub igang, og som gør at vi kan tilbyde de faciliteter der kræves for at spille tennis. Glem ikke at give dit bidrag, konkret, fysisk eller dit elektroniske indlæg, moralske støtte eller kritik, ris eller ros :-) via vores side med 'klubsnak'.


11/09 2009 - Klubfest lørdag den 12. september 2009.

KLUBFEST for medlemmer samt ledsager
LØRDAG DEN 12. SEPTEMBER 2009 KL. 19.00
flyttet til HEI-Tennis` klubhus terrasse.
Vi tænder grillen, og alle må gerne medbringe kød m.m. samt drikkevarer, og så hygger vi os efter finale-kampene. Der serveres kaffe og kage bagefter.

Hilsen Aktivitetsudvalget.

06/09 2009 - Klubfest lørdag den 12. september 2009.

KLUBFEST for medlemmer samt ledsager
LØRDAG DEN 12. SEPTEMBER 2009 KL. 19.00
I Sølystskolens svømmehals klublokale.
Det koster 200 kr. pr. person , som bedes betalt ved ankomsten.
Tilmelding er bindende, da vi bestiller maden.
Der serveres kaffe, men øvrige drikkevarer bedes man selv medbringe.

02/08 2009 - Næste bestyrelsesmøde

Næste bestyrelsesmøde er planlagt til onsdag den 23. september 2009 kl. 19:00 i Skæring Hallen. Emner medlemmer ønsker behandlet kan sendes som . Har du ikke mulighed for at sende mail kan du ringe eller sende input via almindelig post. Telefonnumre findes under kontaktpersoner.

11/05 2009 - Næste bestyrelsesmøde

Næste bestyrelsesmøde er planlagt til onsdag den 17. juni 2009 kl. 19:00 hos Christian. Emner medlemmer ønsker behandlet kan sendes som . Har du ikke mulighed for at sende mail kan du ringe eller sende input via almindelig post. Telefonnumre findes under kontaktpersoner.

26/04 2009 - Standerhejsning, søndag den 26. april 2009.

Kom og deltag i en hyggelig eftermiddag til åbningen af HEI tennis 26'ende sæson. Program ved standerhejsningen:
Kl. 14.00 Formanden byder velkommen og Dannebrog hejses.
Kl. 14.20 Nye og gamle medlemmer kan indmelde sig for sæsonen 2009.
Kl. 14.30 FUN TENNIS åbnes for alle på banerne.
Sideløbende med arrangementet, hvor alle bl.a. har mulighed for at prøve banerne af, er Danske Bank vært ved et traktement med både vådt og tørt. Desuden vil IN SPORT igen stille bod op med gode tennistilbud.

16/04 2009 - Baneklargøring næsten fuldført

Det er gået så godt med baneklargøringen, at der ikke er behov for mere hjælp. Derfor skal der ikke baneklargøres lørdag den 18. april. Derimod vil vi gerne spørge, om nogle seniorer har et par timer ledige mandag den 20. april, da anlægget trænger til oprydning, blomsterbeplantning og bortkørsel af affald. Derudover har Henning Christensen lovet at være "primus motor" på "slåbanen". Vi mødes kl. 9. Hilsen Sven

16/04 2009 - Husk Nattennis

Husk at der er nattennis lørdag den 18. april kl. 19-23 for hjælperne ved baneklargøringen m.m. Fri "bar" med snacks, men ingen mad, da cafeteriet på 1. sal er udlånt. Vi mødes i forhallen i Skovbakken. Ingen tilmelding, blot mød op. Hilsen Sven

19/03 2009 - Baneklargøring 2009

Af hensyn til påsken har vi i år lagt baneklargøringen lidt tidligere end sædvanlig. Hvis vejret tillader det, vil vi arbejde i week-enden d. 4. og d. 5. april fra kl. 10. Som alternativ er afsat week-enden d.18. og d.19. april fra kl. 10. Men hold jer venligst orienteret her på hjemmesiden. Ligesom tidligere år vil aktivitetsudvalget sørge for arbejdsfrokost og drikkevarer til hjælperne. I år vil der på hver bane være en baneinspektør, som ”styrer slagets gang”. Der mangler ”kun” nogle hjælpere til alle 5 baner, så vi hurtigt kan blive færdige. Efterfølgende vil der være god tid til at vande og tromle, så banerne kan stå klar til forventet standerhejsning, søndag den 26. april kl. 14.

Som en lille tak til jer frivillige hjælpere ved baneklargøringen, vil der blive afholdt ”nat-tennis” i Skovbakken. Vi har lånt hallen lørdag d. 18. april fra kl. 19 til 23, hvor der kan spilles tennis. Indimellem vil der være drikkevarer og snacks. Mød op uden tilmelding, så spiller vi efter mandags-mix modellen. Cafeteriet er lånt ud til anden side, så vi må i pauserne opholde os i forhallen ved indgangen, og selvfølgelig i hallen.

18/03 2009 - Næste bestyrelsesmøde

Næste bestyrelsesmøde er planlagt til mandag den 23. februar 2009 kl. 19:00 hos Ann. Emner medlemmer ønsker behandlet kan sendes som . Har du ikke mulighed for at sende mail kan du ringe eller sende input via almindelig post. Telefonnumre findes under kontaktpersoner.

18/02 2009 - Næste bestyrelsesmøde

Næste bestyrelsesmøde er planlagt til onsdag den 18. februar 2009 kl. 19:00 hos Sven. Emner medlemmer ønsker behandlet kan sendes som . Har du ikke mulighed for at sende mail kan du ringe eller sende input via almindelig post. Telefonnumre findes under kontaktpersoner.

08/01 2009 - Generalforsamling 5. februar 2009

Der indkaldes til Generalforsamling i HEI tennisafdeling.
Torsdag 05.02.09 kl 19.00 i Skæring Hallens Cafeteria.
Dagsorden
1) Valg af dirigent
2) Formandens beretning
3) Aflæggelse af revideret regnskab
4) Indkomne forslag
5) Valg af bestyrelse, revisor m.fl.
6) Eventuelt.
- Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

07/01 2009 - Næste bestyrelsesmøde

Næste bestyrelsesmøde er planlagt til onsdag den 14. januar 2009 kl. 19:00 hos Kai. Emner medlemmer ønsker behandlet kan sendes som . Har du ikke mulighed for at sende mail kan du ringe eller sende input via almindelig post. Telefonnumre findes under kontaktpersoner.

16/07 2008 - Ændring af dato for Estate Tennis Cup.

I samråd med sponsor, formand og teknisk arrangør ændres datoen for afvikling af Estate Tennis Cup 2008, således at arrangementet flyttes fra den oprindeligt planlagte dato 23. august til: Lørdag, den 6. september 2008. Se plakat pdf her.

Program med tilmelding vil blive ophængt ved klubhuset i forbindelse med mandags-hygge-mix den 4. august.

Stor hilsen Bertel ;-)

24/06 2008 - Kristian Pless på besøg i Egå!

I år kan HEI Tennis fejre 25 års jubilæum og i den forbindelse er det lykkedes klubben at lave en aftale med Danmark’s p.t. bedste mandlige tennisspiller. Kristian Pless har indvilget i først at træne/spille med nogle af klubbens juniorer og efterfølgende spille en match mod Jesper Pallesen fra Århus 1900's elitehold. Der vil blive afholdt reception fra kl. 15:30 og efter kampen vil der være et traktement for sponsorer.

Arrangementet vil finde sted fredag den 27. juni 2008 fra kl. 14 på klubbens anlæg på Skæring Skolevej 215. Fra kl. 14 - 15 vil der blive spillet junior fun-tennis, ligesom der vil være mulighed for at afprøve klubbens nye boldmaskine. Pless træner fra ca. kl. 16 og kampstart er ca. kl. 17.

Kristian Pless blev professionel i 2000, året efter at han som junior vandt Australia Open og var i finalerne i Wimbledon og US Open. Kristian Pless har som senior været plaget af en del skader og har derfor haft problemer med rigtig at slå igennem hos verdenseliten. Hans bedste placering på ATP rangliste er dog ikke ringere end nr. 65 og netop nu, efter endnu en skadesperiode, ligger han nr. 124.

Der er gratis adgang til arrangementet. På gensyn i HEI tennis.

12/06 2008 - HEI-Tennis Jubilæums festdag

Lørdag den 14. juni 2008 kl. 10.00-14.00 på jubilæumsdagen på lørdag den 14. juni afholdes et lille arrangement på anlægget.

Kl. 10-13 afvikles senior funtennis turnering på anlægget. Bare mød op med din ketcher og dine sko (på!) og se om du kan vinde vores lille jubilæums turnerings spil.

Kl. 10-11:30 afvikles Petanque for par

Kl. 13. En let frokost/anretning

Mød og spil eller kig bare forbi og se på.

22/05 2008 - Stop for senior indmeldelse i 2008

Da vi har nu har opnået medlemsskab af 300 seniorspillere, stopper vi hermed for yderlig tilgang af spillere i den kategori. Formiddagsspillere og juniorer har fortsat mulighed for at melde sig ind. Interesserede kan ved henvendelse til undertegnede komme på venteliste til næste år.

Anders Leth

17/05 2008 - HEI-Tennis Jubilæumsfest

Lørdag den 14. juni 2008 kl. 18.00 i Skæring Skoles Aula/festsal

Festmiddag bestående af buffet incl. lunt, leveret af Mrs. Bridges
med velkomstdrink, ½ flaske vin
levende musik til dansen leveres af JAYKAY-Danceband

Pris pr. person kr. 200,00. Vin, øl og vand kan købes hele aftenen til fordelagtige priser.

Tilmelding og betaling kan foregå indtil 5. juni 2008. Indbetaling på vor konto i Danske Bank 3408 3664073579 (skriv navn/nr på). Tilmelding via arrangement på bookingportalen. Find arrangementet 'HEI-Tennis Jubilæumsfest tilmelding' nederst til højre under Nyheder. PS; først til mølle, der er begrænset antal pladser. Tilmelding er bindende. Støt op om denne begivenhedsrige aften i HEI-Tennis, der tilflyder sikkert flere overraskelser i løbet af aftenen.

Med venlig hilsen
HEI Tennis Jubilæumsudvalget

05/05 2008 - HEI tennis nyhedsbrev Maj 2008

Efter en veloverstået standerhejsning med rekord stor tilslutning er vi nu endelig kommet på grus og sommeren er over os.

- BANEFEJNING. Banerne skal frem til midten af maj kun skrabes/jævnes "LET" med træskraberne. Herefter bliver nettene hængt ud.

- JUBILÆUMSSKRIFTS SPONSORER. I anledning af vores 25 års jubilæum udgiver vi et jubilæumsskrift - flot indbundet og det hele. I den forbindelse søger vi sponsorer til at finansiere bogen. Sponsoratet koster kr. 1.000,- og modydelsen er navns nævnelse i omslaget på bogen og ved forskellige arrangementer hen over sommeren. Kunne din arbejdsplads være interesseret i at hjælpe os i denne sag, hører jeg gerne fra dig - og belønner dig med et rør bolde. Kontakt

- MOTIONISTTRÆNING. Starter den 11. maj fra 12-15. Tilmeld dig via arrangement på bookingportalen. Max. 8 per time.

- TØSE-TRÆF. For alle tennispiger i HEI, nye og gamle, kom og lær hinanden bedre at kende. Fredag den 16. maj kl. 17.45 - Vi spiller fun-tennis fra kl. 18 - 20, hvorefter vi hygger os med grill-mad, og hjemmelavede lækkerier, kaffe og kage. Medbring venligst selv vin samt bestik, glas og tallerken. Pris 100- kr. , der betales ved ankomsten. Tilmelding senest 10. maj på opslag i klubhuset.

27/04 2008 - Nyt fra Jubilæumsudvalget - Vigtige begivenheder!!

Kære HEI'er. I jubilæumsåret 2008 vil vi bede dig bemærke følgende planlagte begivenheder:

Standerhejsning, søndag den 27. april 2008.
kl. 14:00 Åbningstale ved formand Sven Nielsen
kl. 15:00 Opvisningskamp på bane 4 og 5.
Mød op og få en snak med dine gamle tennis-kammerater, nyd en bid mad og lidt drikkelse og se noget godt tennis. Vores sponsorer vil være repræsenteret og der vil være flere muligheder for at gøre en god handel!

Jubilæumsfest, lørdag den 14. juni 2008. Nærmere information følger.

Kristian Pless besøger HEI Tennis, fredag den 27. juni 2008
Kl. 16:00 Kristian Pless træner med nogle af klubbens juniorer
kl. 17:15 Kristian Pless spiller opvisningskamp. Modstanderen ikke fundet p.t.

Med venlig hilsen
HEI Tennis Jubilæumsudvalget
Anders Leth

26/04 2008 - Turnerings tilmelding 2008

Vi gør opmærksom på at tilmeldingen til JTU og DGI turneringerne starter på dagen for standerhejsningen. Standerhejsningen nærmer sig og traditionen tro indbydes alle interesserede på dagen til at skrive sig på de fremlagte holdlister til JTU’s og DGI’s tennisturneringer 2008. Hos DGI er det primære formål at møde spillere fra andre foreninger, og i fællesskab med disse få nogle gode og lige kampe og nogle hyggelige tennisdage/aftener. Så hvad end du er en rutineret kæmper eller endnu ikke helt tør bag ørerne, har DGI en række der passer til dig. Læs DGI's egen beskrivelse pdf her. JTU turneringen er primært for klubbens mest slagkraftige og ambitiøse spillere, der allerede har bevist deres talent på det røde grus. Tænk lidt over det og skriv dig på den/de fremlagte liste(r), der passer til dit temperament.

Bemærk at frist for tilmeldelse allerede er 2. maj hvor listerne samles sammen.

Med venlig hilsen
Christian Heegaard, Turneringsleder

25/04 2008 - Standerhejsnings program søndag den 27. april 2008

Program ved standerhejsningen!
Kl. 14.00 Formanden byder velkommen og Dannebrog hejses.
Kl. 14.30 Nye og gamle medlemmer kan indmelde sig for sæsonen 2008.
Kl. 14.30 FUN TENNIS åbnes for alle på bane 1 til 3.
Kl. 15.00 Opvisningskamp med dansk toptennis (overraskelse)
Sideløbende med arrangementet, hvor alle bl.a. har mulighed for at prøve banerne af, er Danske Bank vært ved et traktement med både vådt og tørt. Desuden vil IN SPORT igen stille bod op med gode tennistilbud.

15/04 2008 - Næste bestyrelsesmøde

Næste bestyrelsesmøde er planlagt til torsdag den 7. august 2008 kl. 19:30 hos Sven. Emner medlemmer ønsker behandlet kan sendes som . Har du ikke mulighed for at sende mail kan du ringe eller sende input via almindelig post. Telefonnumre findes under kontaktpersoner.

04/04 2008 - HEI tennis nyhedsbrev April 2008

Velkommen til et nyt år i HEI tennis, og tilmed vores 25 års jubilæumsår. Vi vil henover sæsonen udsende et månedligt nyhedsbrev som dette, med stort og småt for den kommende måned i HEI tennis. Nyhedsbrevet udsendes via mail til alle aktive medlemmer i vores bookingsystem, der vel at mærke har angivet en mail adresse i deres profil. Og bær så over med at dette, sæsonens første, nyhedsbrev udsendes til alle aktive 2007 medlemmer. Dette justeres efter standerhejsningen i april 2008. Nyhedsbrevet kan også læses på vores hjemmeside www.hei-tennis.dk under menupunktet 'Aktuelt'. Husk at besøge vores hjemmeside; der har vi hele tiden løbende nyt om vores tennisklub og så tilsidst; Velkommen til en kanon sæson i HEI tennis!

- BANEKLARGØRING. Inden vi kan åbne banerne for spil skal vi traditionen tro have klargjort. Det foregår lørdag den 5. april (nu på lørdag) og søndag den 6. april, begge dage fra kl. 10.00. Derudover torsdag den 10. april fra kl. 10 og lørdag den 12. april fra kl. 14, alternativt søndag den 13. april fra kl. 10. Mød op, gerne med din trillebør. Vi sørger for en bid brød til frokost.

- STANDERHEJSNING. Den 27. april kl. 14 slår vi dørene op til en ny og dejlig sæson i HEI tennis. Mød op til en godbid, et spil og en snak med tenniskammeraterne. Også i år stiller IN-SPORT op med en stand med gode tilbud. I år, i vores jubilæumsår, vil vores jubilæumsudvalg naturligvis gøre ekstra tiltag til standerhejsningen, så gå ikke glip af HEI tennis standerhejsning den 27/4 2008. Læs mere på hjemmesiden, der opdateres løbende, som vi nærmer os den store dag :-)

Og som sidste serve-es: har du nyt, stort som småt, til hjemmesiden og/eller til næste nyhedsbrev, så tøv ikke med skrive en mail til Tom ( )

18/03 2008 - Allerede nu annonceres dato og tid for baneklargørings dagene i april

Arbejdsdagene til klargøring af baner og klubhus er: lørdag-søndag 5. og 6. april fra kl. 10, torsdag 10. april fra kl. 10 og lørdag 12. april fra kl. 14, - alternativt søndag 13. april fra kl. 10.

17/03 2008 - Næste bestyrelsesmøde

Næste bestyrelsesmøde er planlagt til torsdag den 10. april 2008 kl. 19:30 hos Henning. Emner medlemmer ønsker behandlet kan sendes som . Har du ikke mulighed for at sende mail kan du ringe eller sende input via almindelig post. Telefonnumre findes under kontaktpersoner.

11/02 2008 - Næste bestyrelsesmøde

Næste bestyrelsesmøde er planlagt til torsdag den 6. marts 2008 kl. 19:30 hos Olaf. Emner medlemmer ønsker behandlet kan sendes som . Har du ikke mulighed for at sende mail kan du ringe eller sende input via almindelig post. Telefonnumre findes under kontaktpersoner.

01/01 2008 - Generalforsamling 7. februar 2008

Der indkaldes til Generalforsamling i HEI tennisafdeling.
Torsdag 07.02.08 kl 19.30 i Skæring Hallens Cafeteria.
Dagsorden
1) Valg af dirigent
2) Formandens beretning
3) Aflæggelse af revideret regnskab
4) Indkomne forslag
5) Valg af bestyrelse, revisor m.fl.
6) Eventuelt.
For en god orden skyld skal bemærkes at dette ikke er den formelle indkaldelse. Den er offentliggjort i HEI bladet.

01/01 2008 - Næste bestyrelsesmøde

Næste bestyrelsesmøde er planlagt til torsdag den 24. januar 2008 kl. 19:30 hos Ann. Emner medlemmer ønsker behandlet kan sendes som . Har du ikke mulighed for at sende mail kan du ringe eller sende input via almindelig post. Telefonnumre findes under kontaktpersoner.

© HEI tennis - en klub i Hjortshøj Egå idrætsforening - medlem af Dansk Tennis Forbund (DTF) - medlem af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) - Vi gør vor yderste for at alle får en god oplevelse ved at bruge vores websider. Siderne er optimeret til alle browsere/weblæsere eller hvad du måtte bruge til at se HEI tennis websider. Oplever du problemer eller har kommentarer til websiderne og deres brug, tøv da ikke med at kontakte

Valid HTML 4.01! Overholder standarden CSS 2!