Bestyrelsens beretning, 25. februar 2025

2024 har været et generelt tilfredsstillende år for HEI-Tennis.
Vi har haft god aktivitet på vores anlæg, både formiddage, eftermiddage og aftener.

Vi fik banerne 4-6 klargjort i garantiperioden, og de var rigtig gode i efteråret. Da bane 1-3 blev klargjort af eksterne leverandør i 2023, blev disse også rigtig gode i år.

Vi har nok ikke været helt gode nok til at informere omkring bane 4, 5 or 6.

Det er således, der ikke må spilles på banerne, hvis temperaturen er under 2 grader plus. ELLER hvis der forudgående har været frost, fx nattefrost, så banerne er frosne.

I sommerhalvåret skal bane 4,5 og 6 vandes før HVER ibrugtagen, medmindre banerne er våde i forvejen grundet regn eller dug. Dette for dels at bevare de lidt finere grus på banerne, dels for at forlænge holdbarheden af banerne. Der er nu opsat skilte herom på bane 4,5 og 6.

Vi har fået isoleret vandledning til klubhuset og frostsikret rørene på loftet.

Vi har sat varmepumpen i gang, og det lader til, det er forsvarligt økonomisk, at den kører i
vinterperioden på 17 grader. Det vil formodentlig give en ekstra årlig udgift på kr. 10.000 pr år minus den besparelse, der ville være på anden opvarmning.

Endelig har vi isoleret på loftet, så varmen ikke
blot forsvinder.

Og her i januar/februar har vi flyttet en væg, så det aflåste teknikrum bliver større.

Vi har revideret vores hjemmeside lidt, og jeg synes vores IT har kørt godt i 2024.

Der har været god tilslutning til træning også. Det gælder:

Børn/unge med fin tilslutning mandag og onsdag – rigtig godt styret af Aprilla og hjælpetrænere.

Voksentræning (som vi gjorde gratis igen for medlemmerne) hhv. begynder, øvet og meget øvet søndag eftermiddag.

Seniortræningen med Frederik, for turneringsspillere og andre gode.

Voksenintroduktionerne for de nye medlemmer, hvor især Kaja har ydet en stor og fin indsats.

Turneringsmæssigt fik vores 1. hold i 3. division Herre fik en 4. plads.

I JTU turneringen havde vi 10 hold tilmeldt.

Der var der en meget flot præstation af Anders Leth og John Gertsen blev puljevindere i Senior Herre i Pulje 3.

Ligeledes Senior Herre for 4 personer, det var Morten Svantemann, Jakob Bording Andersen, Thomas Olsen og undertegnede – vi blev også puljevindere.

Herudover var der 3 andenpladser i hhv.:

Senior Dame, 4 personer,
i Senior Herre 60+ HEI 1, 4 personer og Senior Herre 60+ HEI2, 4 personer

Det er sådan, at JTU – Jyllands Tennis Union – har en hjemmeside med åbne stævner i andre klubber.
Der er både udendørs og indendørs stævner, hvis man er interesseret.

Vi får information om, der er nogle, som benytter vores baner uden nødvendigvis at være medlemmer eller at have betalt på anden vis. Derfor vil vi som et forsøg kræve brug af en kulørt plast chip (uden data) monteret i snørebåndet i skoen. Dette vil gøre det meget let for alle at se, om der er gratister.
Dette er prøvet i en klub i Aalborg eller Nørresundby med godt resultat. Bestyrelsen vender tilbage med mere information omkring brugen og distributionen af chips med mere i foråret.

Vi har fået en lidt lavere gennemsnitsalder på medlemmerne. Vi har haft en stigning i medlemstallet på 10% selv om der også har været en del, som er stoppet – mest grundet alder, sygdom og lign. Vi er omkring 354 medlemmer pt. Det er meget tilfredsstillende, da det også har været et fokuspunkt for bestyrelsen. Både for at fremtidssikre klubben men også fordi, der er flere penge at gøre godt med.

Vi vil gerne fortsat udvikle klubben, med de ressourcer, vi nu en gang har.
Vi har i vinter haft samtaler med Skødstrup Tennis, Lystrup Tennis og Risskov Tennis omkring et samarbejde. Dels med fælles god træner til ungdom og senior, dels med fælles ungdomsstævne i Skødstrup og om fælles Tennisskole i HEI. Dette er stadig i forhandling – vi håber på en god løsning.

Og endelig er alle disse 4 klubber interesseret i, om vi i fællesskab kan skaffe en indendørs tennishal. Vi mener, hvis vi kan være 4 interesserede klubber, giver det en tyngde af brugere, af økonomi og lidt mere ”pondus” i vores henvendelse til kommunen.
Dette er i sin spæde start, jeg er i dialog med Aarhus Kommune herom. Det første svar fra kommunen var, de havde set mere urealistiske projekter blive til noget.
Hvorvidt det vil kunne lade sig gøre økonomisk er for tidligt at sige, men jeg mener det med 4
interesserede klubber er en mulighed, der skal undersøges. Dersom et sådant projekt bliver til
virkelighed, er det min holdning, det først skal godkendes på en ordinær eller ekstraordinær
generalforsamling.

Mere samarbejde via DTF – Dansk Tennis Forbund:
DTF har også et ønske om øget samarbejde med andre klubber i nabolaget. Der er foreløbig inviteret til
et fællesmøde herom i Skovbakken 19/3 – vi må se, hvad det kan bringe.

Et par datoer at notere: Der er klargøring af baner og anlæg 12-13. april og der er standerhejsning søndag 27. april kl. 12.00.

Jeg synes, vi har haft et godt samarbejde i bestyrelsen i det forløbne år. Der var en fodfejl omkring valg af Kaja til bestyrelsen, det fik vi rettet op på. Og derfra har det været nogle gode konstruktive møder, så
tak herfra til den øvrige bestyrelse for jeres indsats og tilgang til sagerne.
Også en tak til dem udenfor bestyrelsen, som har ydet en frivillig indsats for klubben i 2024. Uden jer ville det blive meget mere besværligt – og meget dyrere. Så tak herfra!

Dette var vores beretning for 2024.