Nyt fra bestyrelsen, 10/4-2024
Ikke alle modtager mails med informationer – dette kan skyldes, man ikke har opdateret sine medlemsoplysninger, det SKAL man for at kunne modtage mails – grundet GDPR regler.
Det er en god ide, at lægge dette ind i sin kalender………….
Lørdag 13/4 fra kl. 10.00 skal baner, arealerne omkring, klubhus mm klargøres til en super sæson.
Vi opfordrer MEGET alle til at møde op og give en hånd, idet jo flere – jo hurtigere. Vi ser gerne
nogle af de medlemmer, der ikke plejer at komme og hjælpe til, møder op og giver en hånd.
Klubben er som sædvanlig vært for en god frokost mm.
Søndag 21/4 kl. 12.00 afholder vi standerhejsning.
InSport vil som tidligere være til stede med gode tilbud på ketchere, sko, tøj mm. Dersom andre
medlemmer af klubben ønsker at præsentere/sælge varer, er de velkomne hertil efter nærmere
aftale med bestyrelsen. Herremad stiller op med pølser, der er vand/øl samt kaffe og kage.
Tilmelding til turnering i JTU-regi (tidl. DGI-regi) skal ske på ophængt seddel i klubhuset og/eller
ved kontakt til Erling Leth.
Vi har delt flyers ud i naboområdet, så ser du nye gæster ved standerhejsningen, så tag godt imod
dem .
Bestyrelsen har haft første bestyrelsesmøde efter den ekstraordinære generalforsamling, hvor
Kaja Hansen og Niels Vig blev valgt ind. Efterfølgende har Rikardt Nielsen grundet travlhed til
anden side ønsket at udtræde af bestyrelsen. Bestyrelsen har herefter konstitueret sig som følger:
Formand: Bjarne Høed Jensen
Næstformand: Frederik Dalsager
Kasserer: Helle Søndergaard
Sekretær: Jeanette Brink
Anlægskoordinator: Niels Vig
Træningsleder: Frederik Dalsager
IT og hjemmeside mm: Tom Kjeldsen
Medlemstilgang og inklusion: Kaja Hansen
Lørdag 27/4 er der Tennissporten Dag på vores anlæg 10-16. Det er en slags Åbent Hus, hvor
interesserede kan komme og prøve tennis under kyndig vejledning. Så kender DU nogen, som
overvejer at prøve tennis, er det en super mulighed. Sidste havde vi ca. 35 besøgende, hvoraf flere
heldigvis blev medlemmer.
Uge 27 og uge 32 afholder vi i samarbejde med DGI Tennisskole for børn/unge – det foregår
mandag til torsdag.
24-25. august afholder vi HEI-Tennis Klubmesterskab, mere herom senere.
HUSK – du kan gerne spille på vores helårsbaner inden standerhejsning.
Bjarne Høed Jensen