Nyt fra bestyrelsen, 7/12-2024
Her kort før jul en lille opdatering omkring HEI-Tennis.
Generalforsamling bliver tirsdag 25/2 om aftenen på Skæring Skole. Mere herom senere, men sæt gerne kryds i kalenderen NU.
Der må gerne spilles på vores helårsbaner om vinteren, dog skal der minimum være plus 2 grader.
Der vil blive udbudt hjertestarterkursus i foråret 2025, pris kr. 100. Mere herom på www.hei-tennis.dk i januar.
Klubhuset får en anden opdeling, idet lidt af rummet mod nord vil blive inddraget til det aflåste teknikrum grundet pladsmangel. Der opføres ny væg. Vi har vurderet, rummet mod nord ikke benyttes særlig meget.
Vi kommer til at bruge anlægsgartner eller lign. til at få beskåret træer kraftigt før standerhejsning. Dersom du kender et godt firma hertil, så giv gerne bestyrelsen et tip.
Vi har gennem flere år haft et problem med gratister på vores baner. Det kan være svært at vide/håndhæve – men vi ønsker at mindske det. Vi vil derfor som et forsøg anskaffe en chip til snørebåndet på den ene sko. Disse chips uddeles til alle medlemmer og har man ikke chip på, vil/kan man blive spurgt om, hvorvidt man er medlem eller ikke. Mere herom senere.
Vi har i år haft 5 sponsorer – husk at støtte disse, de støtter HEI-Tennis.
InSport – og husk, du får rabat i butikken, når du siger, du kommer fra HEI-Tennis.
Aarhus Tag – renovering, nybyggeri eller vedligehold af tag.
REMA 1000 Egå
Fit & Sund Risskov – styrketræning, fysioterapi, motionshold mmm
Nonbo & Eland Ejendomsmæglere – HUSK denne specielle ordning, at hvis du sætter din bolig til salg hos Nonbo & Eland eller henviser en kunde, som sætter sin bolig til salg hos Nonbo & Eland modtager HEI-Tennis et flot 4-cifret beløb. En henvisning skal ske FØR man er i dialog med Nonbo & Eland, dvs man starter et møde/en dialog med Nonbo & Eland med at fremføre henvisningen.
Og ja, vi er åbne for at få flere sponsorer, så har du / dit firma mulighed for at blive sponsor, så kontakt gerne bestyrelsen.
Glad tennishilsen
Bjarne